Stig Møller biografi

Født 2. november 1945 i København

Møllers karriere, startede allerede i begyndelsen af 1960´erne, hvor han en kort overgang var bassist  i et par pigtrådsorkestre (bl.a. Les Rivals), når han da ikke gjorde dansegulvene usikre som jitterbug-danser rundt omkring i København og omegn.

Bassen blev lagt væk til fordel for den akustiske guitar, da folkemusikken havde sin storhedstid i starten af 1960´erne og bølgen skyllede indover den vestlige verden, hvor amerikanske folkemusikere som Bob Dylan, Phil Ochs og Joan Baez havde givet nyt liv til den tradition som blandt andet Pete Seeger og Woody Guthrie havde været eksponenter for tidligere.

Det gik ikke hen over hovedet på Møller, som i midten af 1960´erne tog guitaren på ryggen og tomlede rundt i Europa, blandt andet i Spanien og Frankrig. Han vendte hjem til Danmark i 1965, og vel hjemme i København, begyndte Møller at optræde i folkemusikklubber som Las Vegas i Kampmannsgade, hvor impressarioen Walther Klæbel engagerede Møller, efter at have bedt ham oversætte de 20-30 engelsksprogede sange han havde præsenteret, til dansk.

I dette miljø mødte Stig Møller blandt andet en meget ung Paul Simon, der var taget til Danmark for at optræde i netop de klubber der også havde Møller på plakaten. De to indspillede endog et nummer sammen, ”Min By”, der dog først så dagens lys i 2005, da den retrospektive 3-cd-boks opsamling ”Derfra Hvor Vi Stod” udkom på Universal Music, med en hel cd dedikeret til enten sjældent eller tidligere uudgivet materiale.

Ekstra Bladet kaldte hurtigt Møller for ”Danmarks Donovan” (efter den britiske sanger Donovan, der havde stor succes i samme periode), og til de forskellige koncerter Møller gav, var materialet dels egne kompositioner og covernumre af Shel Silverstein, med danske tekster af Thøger Olesen.

Møllers pladedebut udkom i 1966, og var den engelsksprogede single ”People They Dont Know”, produceret af selveste Gustav Winckler, og udsendt på Sonet.
Senere samme år, efter et pladeselskabsskift, udkom den første danske single ”Min Undulat Er Død”, som på B-siden indeholdt sangen ”25 Minutter Endnu”, der blev et stort hit for kollegaen Povl Dissing året efter.

Denne single skulle i virkeligheden have været en forløber for en hel lp med Thøger Olesens fordanskninger af Shel Silverstein sange, som Møller havde kontrakt på hos Bent Fabricius Bjerres selskab Metronome. Men sådan gik det ikke.

Ved siden af sin musikerkarriere havde Stig Møller en kort overgang job hos både Københavns og Aage Jensens Musikkole, hvor han underviste i guitarspil. I samme periode, havde veninden Helle Ryslinge mødt poeten Eik Skaløe, og fortalt ham om Møller.
I november 1966, dukkede Skaløe op på Møllers arbejdsplads, midt i Møllers musiktime. Resultat: Møller blev fyret, men starten på et unikt samarbejde og et nært venskab var skabt.

I forlængelse af den nye kontakt mellem de to fyre, dannedes Steppeulvene ( læs mere om gruppen på Peter Poulsens glimrende side www.steppeulvene.com ).

Med pigtrådsmusikkerne Preben Devantier på trommer og Søren ”Bøf” Seirup på bas, var gruppen en realitet. Det lykkedes således at overbevise Metronome om at man i stedet for Møllers planlagte sololp, skulle indspille og udsende en lp med Steppeulvene, med tekster af Eik Skaløe, der også stod for de vokale udfoldelser, mens Møller tog sig af den elektriske guitar.

Resultatet af samarbejdet blev albummet ”Hip”, der blev indspillet og udsendt i marts 1967, og i dag regnes for en milepæl i dansk rockhistorie. Den er desuden genudgivet på både lp og cd utallige gange. Senest i januar 2015, hvor den blev udsendt som både cd og dobbelt lp. Digitalt remasteret. Som bonus inkluderes båndet "En dag med Steppeulvene", med optagelser af sange og skitser fra januar 1967, med Stig Møller og Eik Skaløe som eneste medvirkende. Blandt sangene var også numre der ikke kom med på den færdige version af "Hip". Således strøg "Hip" efter næsten 50 år ind på hitlisten… Men det stoppede ikke her. Ikke alene var der senere samme år premiere på filmen "Steppeulven", en film om Eik Skaløes tid og liv der fik premiere i februar 2015 til fine anmeldelser, de tilbageværende medlemmer af bandet fik umiddelbart inden også de danske musikkritikeres pionérpris ved uddelingen af den årlige musikpris "Steppeulven".

Steppeulvene gik hver til sit i 1968, hvor Eik Skaløe drog ud i verden, og senere døde.

Møller hørte man igen noget til i 1970, hvor han blandt andet var en af de mange der tog op igennem Danmark for at holde sommeren i Thylejren, der åbnede dette år.

Tilbage i København, blev Møller i 1971 en del af projektet Skousen/Ingemann, der var startet i Projekt Hus bogcafe, og blandt andet også talte guitaristen TømrerClaus og den tidligere Gasolin' trommeslager Bjørn Uglebjerg. Dette ensemble udsendte i 1971 det akustiske og afdæmpede album ”Herfra hvor Vi Står”, med stor succes. Herefter transformeredes gruppen til rockbandet Musikpatruljen, og Møller sagde i den forbindelse farvel efter ganske kort tid, og optrådte herefter solo og med bands som Kajs Camping og Dødens Pølse, samt i Kim Larsens sideprojekt Larsen & Co., der udsendte singlen ”Damen På Taget” i 1971.

I 1972 udkom hans første soloalbum ”Kærligheden Let På Tå”, hvor både musikere som Peter Ingemann, Christian Siewert og Flemming Quist Møller medvirkede. Pladen indeholdt blandt andet den senere store publikumsfavorit ”To Sjæle”. Samme år medvirkede Møller også på gruppen No Names eneste lp ”Fødelandssange”.

I samme periode spillede han dels stadig med Kim Larsens fritidsband, der nu havde fået navnet Starfuckers og talte folk som Ole ”Frø” Alstrup Frederiksen og guitaristen Thomas Grue, dels med flere varianter af Steppeulvene, med blandt andet Niels ”Pind” Pedersen på orgel. I en periode fungerede gruppen også under navnet Skjald, og lavede i 1973 musik til tv-stykket ”Berøringer”.

I 1975 dannedes Stig Møller Band, og som en udløber af dette genoptog Møller samarbejdet med Niels Skousen og Peter Ingemann, og i 1976 udsendte de sammen pladen ”Lykkehjulet”.

Året efter, var Stig Møller med til at danne Dan Turèlls gruppe Sølvstjernerne i forlængelse af et engagement i Huset i Magstræde, men forlod hurtigt orkestret.

Herefter påbegyndte han, med blandt andet Jes Stæhr, Ken Gudman og Kim Larsen, indpilningen af sit andet soloalbum ”Til Dig”, der lå klar i 1978. I samme periode medvirkede han i Jomfu Ane Teatrets forestilling ”Stormfulde Højder”, og på pladen derfra, der delvist var en liveoptagelse fra Saltlageret i København, foretaget i april 1977.

Næste gang Møller lod høre fra sig på pladefronten, var i 1980, hvor han havde samlet et helt nyt hold, en ny version af Stig Møller Band, der blandt andet talte den afrikanske, men i Danmark bosiddende bassist Moussa Diallo og keyboardspilleren Peter Svarre. Med denne besætning gik Møller i studiet og indspillede pladen ”Kom Og Dans”, der blev udsendt i efteråret på Metronome.

Op igennem 1980´erne optrådte Stig Møller også som en del af bandet Flinkeskolen, men også som solist. Fra 1982 blev han, både som solist og med skiftende bands, fast inventar på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, , hvor Møller i 2012 holdt sit 30 års jubilæum ved en stor gallakoncert på Bøgescenerne søndag eftermiddag den 12. august. Det meget omfattende program, kunne ses som en stor gennemgang af Møllers karriere, og havde både nye og gamle venner med på programmet, heriblandt Peter Ingemann, Peer Frost, Hans Fagt, Christian Sievert, Moussa Diallo, Erik Clausen, Nanna, Søs Fenger og Peter Belli. Alle mennesker der enten havde spillet med eller på anden måde havde tilknytning til Stig. Dette var samtidig også Møllers farvel til Skanderborg efter 30 dejlige år som fast husmusiker under hele festivallen.

Han påbegyndte i 1984 et samarbejde med musikeren Peter Bastian, og udsendte sammen med ham kassettebåndet ”Musik Og Meditation” (senere genudsendt på lp og cd med titlen ”Forest Walk”).

Denne stil fulgte Møller op med udgivelsen ”Seven Keys” fra 1985, der bestod af akustisk guitarspil og naturlyde. 

I 1988 medvirkede Møller som guitarist på singlen ”Hulubulu”, der var lavet i forbindelse med den populære børnetv-serie ”Da Lotte blev Usynlig”, sendt på DR TV i 1987. Niels Skousen havde skrevet nummeret, der blev indspillet i TømrerClaus Karma Studie med Tømren selv som producer, mens Peter Ingemann håndterede bassen og Bjørn Uglebjerg trommerne. Et sjovt samarbejde, der på en måde næsten genforenede Skousen/Ingemann på vinyl, som det så ud 17 år tidligere ved udsendelsen af bandets debut-lp.

Møller lod først høre fra sig på albumfronten igen i 1994, med albummet ”Sikke'n Dejlig Dag”, der udover pladens populære titelnummer, der senere blev en slags signatursang for Stig Møller, også indeholdt aldrig udsendte sange skrevet af Eik Skaløe og Stig Møller, samt en version af Jeppe Aakjærs ”Jeg Er Havren” i duet med Lars H.U.G. Udover H.U.G., medvirkede venner som Ingemann, Nanna Lüders, Niels Skousen, Erik Clausen og Kim Larsen.

I forlængelse heraf dannedes Stig Møller Trio, med Møller, Ingemann og trommeslageren Ken Gudman. Denne besætning spillede land og rige rundt, og var et stort tilløbsstykke på landets spillesteder, byfester, havnefester, kræmmermarkeder og festivaler, indimellem udvidet med tangentspilleren Mikkel ”Ørva” Haakonson.

Et eksempel på trioens vitale optræden kan høres på den live-cd der udgjorde halvdelen af opsamlingspladen ”I Vennernes Tegn”, som Sony Music udsendte i 1997, der repræsenterede hele Møllers solokarriere, fra debuten i 1966 til 1996, hvor liveoptagelsen fra Bellahøj Kræmmermarked stammede fra.

Denne besætning udgjorde den musikalske grundstamme på det foreløbigt sidste album fra Stig Møller, ”Livet Gror – Og Det Er Skønt”, der udkom i 2001. Stig Møller Trio blev opløst i efteråret samme år, da Ken Gudman forlod orkestret.

Dette afholdt dog ikke Møller fra at spille live, hvilket han ufortrødent er fortsat med lige siden. Enten solo, som duo med Ingemann, som en del af Flower Pot Party eller som trio med forskellige trommeslagere, blandt andre Hans Fagt, Søren Berlev, Jan Lysdahl, Grev Lyhne og Preben Devantier. Ofte også med saxofonisten Jens Haack i besætningen.

 

Stig Møller biografi : af (Mærkelige) Michael Jensen

PRINTERVENLIG